Dropshipping Leverandør

En stor del af at få succes med en webshop, der er bygget op omkring dropshipping, er at vælge en pålidelig leverandør. Derfor er det vitalt, at du ikke blot vælger den første og bedste leverandør du støder på. Der er et hav af faktorer, der har relevans, når du skal vælge den aktør, der skal levere sortimentet til din webshop.

Hvis det er første gang, at du skal finde en dropshipping leverandør, er det ikke sikkert, at du ved, hvad der bør prioriteres. Derfor kan det også hurtigt virke uoverskueligt at skulle vælge en leverandør. Det er dog ikke nødvendigvis svært, hvis blot man tager sig god tid og går struktureret til værks, i stedet for at forhaste det.

I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan du finder den rette leverandør til din nye webshop. Du finder information om, hvilke faktorer, der skal prioriteres og være i fokus, når du skal vurdere, hvorvidt en konkret leverandør er ideel for dig.

Sådan vælger du den rette dropshippingleverandør

Hvis du ønsker at benytte dig af dropshipping, giver det næsten sig selv, at du skal vælge en god leverandør, der kan levere dit sortiment. Det er dog lettere sagt end gjort, da der findes mange leverandører, der ikke er værd at arbejde med.

Det kan der være flere årsager til, men det kan fx være fordi, de har en for lang leveringstid eller sælger varer, der er i for lav kvalitet. Et godt eksempel på dette, kan være dropshipping Aliexpress, hvor du kan finde mange leverandører, der ikke er værd at handle med. Vær derfor meget varsom og omhyggelig med dit valg.

Desuden bør du også fokusere på nedenstående faktorer i forbindelse med dit valg.

1. Indkøbspriser

Hvad enten du er på udkig efter en dropshipping leverandør Danmark, eller du undersøger mulighederne for Amazon dropshipping, er indkøbspriser hos leverandøren vigtige. Hvis de er for høje til, at du kan konkurrere med de øvrige aktører på markedet, er din leverandør naturligvis ikke meget værd.

Som enhver anden forretning, skal en dropshippingwebshop også være rentabel. Det betyder, at det er uhyre vigtigt, at du har fokus på denne del af valget. Det er en god idé, at du sammenligner prisniveauet med de konkurrerende webshops. Har du flere leverandører at vælge mellem, skal du også sammenligne deres priser.

2. Mindstepris ved bestilling

Det er ikke alle leverandører, der tilbyder, at du blot kan bestille en enkelt ordre om dagen. De kræver, at du bestiller for et min. beløb pr. gang. En sådan leverandør giver sjældent mening at bruge som nystartet. Det skyldes, at du ikke har nogen fornemmelse for din omsætning, antal ordre mv. i opstartsfasen.

Er du fx stødt på en dropshipping leverandør EU, der har et sortiment, der har fanget din interesse, men har et krav om en mindstebestilling på 1.500 kr. pr. gang, er det næppe det rette valg. I så fald er det bedre, at du fortsætter jagten efter en pålidelig leverandør, der ikke har en mindstebestilling.

3. Kvalitet

Der er stor forskel på kvaliteten af de produkter, der kan findes hos de forskellige dropshippingleverandører. Det giver næsten sig selv, at du ikke kan bygge en holdbar og rentabel forretning, hvis kvaliteten af dine varer er for lav. Derfor er det også vigtigt, at du er meget kritisk i forhold til kvaliteten af din leverandørs produkter.

Du kan sikre, at kvaliteten er optimal på flere måder. Har du været så heldig, at du har fundet en leverandør, der er baseret i Danmark, kan du forhøre dig om muligheden for at aflægge deres lager et visit. Derved kan du få lov til at undersøge deres produkter nærmere, og derfor også vurdere om kvaliteten af dem er i orden.

Hvis det ikke er en dansk leverandør, kan du i stedet vælge at bestille en række produkter hjem til eget brug. At få dine produkter i hænderne, før du begynder at sælge dem, er altid en god idé. At vælge de rette varer fra start, kan være forskellen på, om du får succes eller ej. Derfor er det også et særdeles vigtigt punkt.

En god tommelfingerregel er, at du ikke bør sælge noget, som du ikke selv har lyst til at købe. Det er et godt udgangspunkt at bruge, når du skal vurdere, hvorvidt kvaliteten af din leverandørs produkter er optimal. Det er vigtigt at du gør dette, da du derved undgår at stå med kunder, der er skuffede over kvaliteten.

4. Leveringstid

Der skal ikke lægges skjul på, at der er stor forskel på de enkelte leverandørers leveringstid. Derfor er det et punkt du skal være særligt opmærksom på. I dag er der ingen, der har lyst til at vente i lang tid, når de handler på nettet. Det er mange år siden, at man som webshop kunne have en leveringstid på fx tre til fem dage.

Når du selv handler på nettet, har du sandsynligvis også en forventning om, at du hurtigt får leveret din ordre. Derfor er det også noget, som du selv skal sikre i din egen webshop. Det betyder bl.a., at det altid er bedst at finde en dansk leverandør. Det giver nemlig markant bedre forudsætninger for at sikre en kort leveringstid.

Du kan dog også bruge en EU-leverandør, da du i så fald fortsat kan opretholde en relativt god leveringstid. I dag kan du finde mange leverandører, der tilbyder Shopify dropshipping via et modul, der installeres. Det er dog ofte leverandører, der holder til i Asien, hvorfor leveringstiden nemt kan lyde på flere uger.

Derfor er det en god idé, at du undgår disse leverandører. Ikke blot som følge af, at de skal bruge lang tid på at levere ordrer til dine kunder, men i lige så høj grad, fordi dine kunder skal betale told og moms, hvis de får sendt en ordre fra fx Kina.

Skal du lave din webshop i Shopify, skal du derfor finde en ideel leverandør, der tilbyder Shopify dropshipping Danmark. Som minimum bør det være en leverandør, der holder til inden for EU’s grænser.